I foredraget Alverdens Eventyr, tager Kim Bo Larsen publikum med på en rejse gennem et udvalg af store og små eventyr fra hele verden. Med historier fra 8000 faldskærmsudspring, store bjergbestigninger, lange flodrejser og de fjerneste egne deler han lektioner om livet, om at leve af sin passion og om at udfordre sig selv i hverdagen. Foredraget handler også om, hvad et eventyr er, og hvad det har givet. Det er en hudløs ærlig fortælling om en anderledes måde at leve på, om store oplevelser og de værdifulde lektioner, de har givet. Undervejs vil publikum både grine og gyse, mens anekdoter og historier folder sig ud. Der serveres kaffe og kage. Pris kr. 60,00.